Domstolens dom (Femte Afdeling) af 13. oktober 2011 – Kommissionen mod Italien
(Sag C-454/09)
»Traktatbrud – statsstøtte – støtte til New Interline SpA – tilbagesøgning«
1. Traktatbrudssøgsmål – manglende efterkommelse af en beslutning fra Kommissionen om en statsstøtte – forpligtelse til at tilbagesøge tildelt støtte – tilbagesøgningsfrist (art. 88, stk. 2, EF, art. 226 EF og 249 EF) (jf. præmis 34 og 37)
2. Støtte tildelt af staterne – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – støttemodtagende virksomheder gået konkurs – støtte opført på oversigten over tilgodehavender for at genskabe den tidligere situation (art. 88, stk. 2, EF) (jf. præmis 35 og 36)
3. Traktatbrudssøgsmål – manglende efterkommelse af en beslutning fra Kommissionen om en statsstøtte – forsvarsanbringender – indsigelse vedrørende beslutningens lovlighed – afvisning – grænser – nullitet (art. 88, stk. 2, andet afsnit, EF, art. 226 EF, 227 EF, 230 EF og 232 EF) (jf. præmis 41)
Angående
Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme artikel 2, 3 og 4 i Kommissionens beslutning 2008/697/EF af 16. april 2008 om Italiens statsstøtte C 13/07 (ex NN 15/06 og N 734/06) til New Interline (meddelt under nr. K(2008) 1321).
Konklusion
1)
Den Italienske Republik har tilsidesat de forpligtelser, som påhviler den i henhold til artikel 249, stk. 4, EF samt artikel 2 og 3 i Kommissionens beslutning 2008/697/EF af 16. april 2008 om Italiens statsstøtte C 13/07 (ex NN 15/06 og N 734/06) til New Interline, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre gennemførelsen af nævnte beslutning.
2)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy