Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. juni 2011 – Territorio Histórico de Vizcaya – Diputación Foral de Vizcaya m.fl. mod Kommissionen
(Forenede sager C-465/09 P – C-470/09 P)
»Appel – statsstøtte – annullationssøgsmål – beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 88, stk. 2, EF – endelige efterfølgende beslutninger om, at den spanske stats støtteordning fra 1993 for nyoprettede virksomheder i Álava, i Vizcaya og i Guipúzcoa er uforenelig med fællesmarkedet – fritagelse for selskabsskat – litispendens – begrebet »godkendt støtte« – berettiget forventning – overholdelse af en rimelig frist – manglende meddelelse«
1. Appel – anbringender – anfægtelse af Rettens fortolkning og anvendelse af EU-retten, der gentager de anbringender og argumenter, som er fremført for Retten – formaliteten [Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 78, 79 og 82)
2. Retspleje – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – betingelser – nyt anbringende – begreb (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 84)
3. Støtte tildelt af staterne – eksisterende og ny støtte – kvalificering som eksisterende støtte – kriterier – ikke anmeldte støtteforanstaltninger – tilladt alene på grund af Kommissionens tavshed – udelukket [Art. 88, stk. 3, EF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 1, litra b), nr. ii)] (jf. præmis 90, 91 og 94-97)
4. Appel – anbringender – Domstolens kontrol af Rettens nægtelse af at anordne bevisoptagelse – rækkevidde (Rettens procesreglement, art. 66, stk. 1) (jf. præmis 108-110)
5. Støtte tildelt af staterne – Kommissionens undersøgelse – en støtteforanstaltnings forenelighed med fællesmarkedet – vurdering af foreneligheden af ikke anmeldt støtte, henset til retningslinjerne vedtaget efter støttens udbetaling – tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet – foreligger ikke – tilsidesættelse af princippet om ikke-tilbagevirkende kraft – foreligger ikke (Art. 87 EF og 88 EF; Kommissionens meddelelse 98/C 74/06) (jf. præmis 120-128)
6. Støtte tildelt af staterne – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – støtte ydet i strid med procedurereglerne i artikel 88 EF – eventuelt berettiget forventning hos støttemodtagerne – beskyttelse – betingelser og grænser – Kommissionens passivitet i en relativ lang periode – nationale myndigheder, som tilsidesætter deres pligt til at samarbejde med Kommissionen – ingen berettiget forventning (Art. 87 EF og 88 EF) (jf. præmis 150-156, 162 og 163)
7. Appel – anbringender – præmisser til en dom behæftet med tilsidesættelse af EU-retten – konklusionen baseret på andre præmisser – ikke lagt til grund (jf. præmis 171)
Angående
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Udvidede Afdeling) den 9. september 2009 i de forenede sager T-30/01 – T-32/01 og T-86/02 – T-88/02, Diputación Foral de Álava m.fl. mod Kommissionen, hvorved Retten i sagerne T-30/01 – T-32/01 fastslog, at det var ufornødent at træffe afgørelse om påstanden om annullation af Kommissionens beslutning af 28. november 2000 om at indlede proceduren i henhold til artikel 88, stk. 2, EF vedrørende de skattemæssige fordele, der er indrømmet ved bestemmelser, som Diputación Foral de Alava, Diputación Foral de Guipúzcoa og Diputación Foral de Vizcaya har vedtaget i form af visse nyoprettede virksomheders fritagelse for selskabsskat, og i sagerne T-86/02 – T-88/02 frifandt Kommissionen for en påstand om annullation af Kommissionens beslutninger 2003/28/EF, 2003/86/EF og 2003/192/EF af 20. december 2001 om den spanske stats støtteordning fra 1993 for nyoprettede virksomheder i Alava (sag T-86/02), Vizcaya (sag T-87/02) og Guipúzcoa (sag T-88/02) (henholdsvis EUT 2003 L 17, s. 20, EUT 2003 L 40, s. 11, og EUT 2003 L 77, s. 1) i form af fritagelse for selskabsskat.
Konklusion
1)
Appellerne forkastes.
2)
Territorio Histórico de Vizkaia – Diputación Foral de Vizkaia, Territorio Histórico de Álava – Diputación Foral de Álava, Territorio Histórico de Guipuzkoa – Diputación Foral de Guipuzkoa og Comunidad Autónoma del País Vasco – Gobierno Vasco bærer ligeligt deres egne omkostninger i forbindelse med appelsagerne.
3)
Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy