18.4.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 90/11
Appel iværksat den 30. januar 2009 af Société des plantations de Mbanga SA (SPM) til prøvelse af dom afsagt den 13. november 2008 af Retten i Første Instans (Ottende Afdeling) i sag T-128/05, SPM mod Rådet og Kommissionen
(Sag C-39/09 P)
2009/C 90/16
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Société des plantations de Mbanga SA (SPM) (ved avocat A. Farache)
De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
principalt:
—
delvis ophævelse af Rettens dom
—
Kommissionen tilpligtes at betale erstatning og at afholde sagens omkostninger for begge instanser, herunder appellantens omkostninger.
—
subsidiært:
—
sagen hjemvises til Retten til fornyet prøvelse og fastsættelse af erstatningens størrelse.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har i det væsentlige påberåbt sig to anbringender til støtte for appellen.
Appellanten har med sit første anbringende gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl, idet den fastslog, at Fællesskabets importordning for bananer ikke åbenbart og groft tilsidesatte princippet om opretholdelse af en effektiv konkurrence, som ifølge appellanten udgør en retsregel, der har til formål at tillægge borgerne rettigheder.
Appellanten har i den forbindelse dels påberåbt sig, at Retten ikke har taget hensyn til formålene med konkurrencen, for så vidt som den alene har støttet sin dom på de generelle formål, der særligt forfølges inden for rammerne af den fælles markedsordning for bananer. Dels har appellanten anført, at Retten har foretaget en urigtig fortolkning af forbindelsen mellem fællesskabsbestemmelserne og de konkurrencestridige former for praksis, der findes på bananmarkedet, for så vidt som Retten har afvist at anerkende, at fællesskabsbestemmelserne gennem anvendelse af importlicenser gør det muligt at tildele økonomiske fordele til visse begunstigede erhvervsdrivende, hvis stilling på markedet styrkes ved de eksisterende regler.
Appellanten har med sit andet anbringende påberåbt sig, at Retten har tilsidesat almindelige retsgrundsætninger, herunder særligt princippet om god forvaltningsskik, idet Retten har fundet, at det sidstnævnte princip ikke i sig selv udgør en retsregel, der har til formål at tillægge borgerne rettigheder. Imidlertid er dette princip bekræftet adskillige gange i domspraksis og pålægger i denne sag Kommissionen en pligt til at tage hensyn til den særlige situation på markedet og til, at producenterne ikke kan opnå status som erhvervsdrivende i forbindelse med vedtagelsen af de fællesskabsretlige bestemmelser.
Full & Egal Universal Law Academy