1.5.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 102/14
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland) den 25. februar 2009 — Idryma Typou A.E. mod Ypourgos Typou kai Meson Mazikis Enimerosis
(Sag C-81/09)
2009/C 102/23
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Symvoulio tis Epikrateias
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Idryma Typou A.E.
Sagsøgt: Ypourgos Typou kai Meson Mazikis Enimerosis
Præjudicielt spørgsmål
Indeholder direktiv 68/151, som i artikel 1 fastsætter, at »[d]e i dette direktiv foreskrevne bestemmelser om samordning finder anvendelse på medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om følgende selskabsformer: […] — i Grækenland: ανώνυμη εταιρία, [aktieselskaber]«, en bestemmelse, der forbyder indførelse af en national regel, som den i artikel 4, stk. 3, i lov nr. 2328/1995, i det omfang denne bestemmer, at de bøder, der er fastsat i samme artikels foregående stykker for overtrædelse af lovgivningen og af de for driften af tv-stationer gældende fagetiske regler, ikke kun pålægges det selskab, der er indehaver af en tilladelse til oprettelse og drift af tv-stationen, men tillige også alle de aktionærer, som besidder en aktieandel på over to en halv procent (2,5 %) som solidarisk hæftelse?
Full & Egal Universal Law Academy