20.6.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 141/30
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias den 2. april 2009 — Enosi Efopliston Aktoploïas, ANEK, Minoïkes Grammes, NE Lesbou og Blue Star Ferries mod Ypourgos Emporikis Naftilias og Ypourgos Aigaiou
(Sag C-122/09)
2009/C 141/52
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Symvoulio tis Epikrateias
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Enosi Efopliston Aktoploïas, ANEK, Minoïkes Grammes, NE Lesbou og Blue Star Ferries
Sagsøgte: Ypourgos Emporikis Naftilias og Ypourgos Aigaiou
Præjudicielle spørgsmål
1)
Henset til artikel 10, stk. 2, EF og artikel 249, stk. 2, EF: i) skulle den græske lovgiver, mens den ved artikel 6, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) indførte midlertidige undtagelse vedrørende Grækenland, indtil 1. januar 2004, fra anvendelsen af denne forordning var gældende, afholde sig fra at indføre bestemmelser, som kan bringe forordning nr. 3577/92's fulde og effektive anvendelse i Grækenland fra den 1. januar 2004 i alvorlig fare? ii) Kan privatpersoner påberåbe sig denne forordning for at anfægte gyldigheden af bestemmelser, som blev indført af den græske lovgiver før den 1. januar 2004, såfremt disse nationale bestemmelser bringer denne forordnings fulde og effektive anvendelse i Grækenland efter den 1. januar 2004 i alvorlig fare?
2)
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, bringes forordning nr. 3577/92's fulde og effektive anvendelse i Grækenland fra 1. januar 2004 da i alvorlig fare som følge af den græske lovgivers indførelse, før 1. januar 2004, af bestemmelser, som er af udtømmende og fast karakter, som ikke ophører med at gælde fra 1. januar 2004, og som er i strid med bestemmelserne i forordning nr. 3577/92?
3)
Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende, er bestemmelserne i artikel 1, 2 og 4 i forordning (EØF) nr. 3577/92 da til hinder for nationale ordninger, ifølge hvilke redere kun må udføre cabotagesejlads på bestemte sejlruter, som hvert år fastlægges af den dertil kompetente myndighed, og kun efter forudgående administrativ tilladelse, der bevilges inden for rammerne af en bevillingsordning, der har følgende kendetegn:
i)
Den gælder uden undtagelse for samtlige sejlruter, der betjener øerne.
ii)
De dertil kompetente myndigheder har mulighed for, i forbindelse med godkendelsen af den indsendte ansøgning om tilkendelse af bevilling, efter eget skøn og uden på forhånd at præcisere de anvendte kriterier, at foretage ensidige ændringer af de punkter i ansøgningen, der vedrører hyppigheden af og tidspunktet for indstilling af sejladsen, samt takster?
4)
Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende, udgør det da en i artikel 49 EF's forstand ulovlig begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser, når en national ordning bestemmer, at en skibsreder, der af myndighederne har fået tilladelse til at indsætte et skib i rutefart på en konkret rute (efter at hans ansøgning herom er blevet godkendt enten i uændret form eller efter ændring af visse punkter, som rederen accepterer), er forpligtet til kontinuerligt at betjene den sejlrute, han har ansøgt om, i hele den årlige sejlperiode, og at han, før rutefarten påbegyndes, skal stille garanti, der forfalder, helt eller delvist, såfremt den omhandlede forpligtelse ikke overholdes eller ikke overholdes korrekt?
Full & Egal Universal Law Academy