20.6.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 141/31
Sag anlagt den 3. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg
(Sag C-126/09)
2009/C 141/54
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Yerrell, som befuldmægtiget)
Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.
—
Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Fristen for gennemførelse af direktiv 2003/59/EF udløb den 9. september 2006. På datoen for anlæggelsen af denne sag havde Storhertugdømmet Luxembourg imidlertid ikke truffet de nødvendige foranstaltninger til direktivets gennemførelse, eller under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.
(1) EUT L 226, s. 4.
Full & Egal Universal Law Academy