4.7.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 153/23
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Ordinario di Palermo (Italien) den 15. april 2009 — Todaro Nunziatina & C. snc mod Assessorato del Lavoro e della Previdenza Sociale
(Sag C-138/09)
2009/C 153/43
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Ordinario di Palermo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Todaro Nunziatina & C. snc
Sagsøgt: Assessorato del Lavoro e della Previdenza Sociale
Præjudicielle spørgsmål
1)
Havde Europa-Kommissionen, henset til at støtteordningen (med nummer NN 91/A/95) indført af Regione Sicilia ved artikel 10 i regionallov nr. 27 af 15. maj 1991 fastsatte en tilskudsmekanisme for mindst to og maksimalt fem år (2 år for ansættelsen med CFL og derefter maksimalt 3 år i tilfælde af en omdannelse af CFL til en ansættelse på ubestemt tid), ved beslutning 95/C 343/11 af 14. november 1995, hvorved den godkendte gennemførelse af støtteordningen, til hensigt
—
at godkende denne samlede tidsmæssige og økonomiske opbygning af støtten (2 år + 3 år) eller
—
udelukkende og alternativt at godkende tildelingen af tilskud for ansættelse med CFL (for disses toårige varighed) eller tildelingen af tilskud for omdannelsen af ansættelse med CFL til ansættelse på ubestemt tid (for de til omdannelsen foreskrevne tre år)?
2)
Skal fristen for regnskabsåret 1997 for statsstøttens gennemførelse som angivet af Europa-Kommissionen i beslutning 95/C 343/11 af 14. november 1995 for godkendelsen af ordningen indført ved artikel 10 i regionallov nr. 27/91 forstås
—
som den oprindelige frist for bevilling til udgifter til tilskud, som skulle afholdes i de følgende år (afhængig af de forskellige mulige fortolkninger af de ovennævnte tilladte tilskud) eller
—
(udelades) som den endelige frist for faktisk udbetaling af selve tilskuddene fra de kompetente regionale organer?
3)
Kunne (og skulle) Regione Sicilia for en ansættelse med CFL i henhold til artikel 10 i regionallov nr. 27/91 sket eksempelvis den 1. januar 1996 og således inden udløbet af støttens anvendelsesperiode fastsat i beslutning 95/C 343/11 af 14. november 1995 specifikt anvende den pågældende støtteordning for alle de godkendte år (dvs. 2+3), også når gennemførelsen af den godkendte ordning som i nævnte eksempel medfører faktisk udbetaling af støtten indtil den 31. december 2001, dvs. 1996 + 5 år = 2001)?
4)
Havde Europa-Kommissionen, da den i beslutning 2003/195/EF af 16. oktober 2002 i artikel 1 anførte: »Den i artikel 11, første afsnit, i regionen Siciliens lov nr. 16 af 27. maj 1997 omhandlede støtteordning, som Italien påtænker at gennemføre, er uforenelig med fællesmarkedet. Ordningen kan derfor ikke gennemføres.« til hensigt
—
at afvise selve godkendelsen til den »nye« støtteordning indført ved artikel 11 i regionallov nr. 16/97, fordi den opfattede den som en »selvstændig« ordning, der skulle forlænge gennemførelsesperioden for støtten indført ved artikel 10 i regionallov nr. 27/91 ud over fristen den 31. december 1996, hvorved ligeledes udgifter til ansættelser og/eller omdannelser, sket i årene 1997 og 1998, blev omfattet heraf eller
—
at udtrykke, om denne beslutning snarere skulle forstås som et egentligt forbud for regionen mod den materielle afsættelse af de økonomiske midler med henblik på at hindre den konkrete udbetaling af statsstøtten, indført ved artikel 10 i regionallov 27/91, også for ansættelser og/eller omdannelser sket inden den 31. december 1996?
5)
Såfremt fortolkningen af Kommissionens beslutning er den i spørgsmål 4, første led, nævnte, er denne beslutning da forenelig med Kommissionens fortolkning af traktatens artikel 87 til støtte for tilsvarende sager om fritagelse for sociale bidrag for CFL omfattet af beslutning 2001/128/EF af 11. maj 1999 (om Italiens lovgivning, som der udtrykkeligt henvises til i afvisningsbeslutningen af 2002) og 2003/739/EF af 13. maj 2003 (om Regionen Siciliens lovgivning)?
6)
Såfremt fortolkningen af Kommissionens beslutning er den i spørgsmål 4, andet led, nævnte, spørges: Hvordan skal den forudgående beslutning om godkendelse af støtteforanstaltning fortolkes under hensyn til den dobbelte betydning, adjektivet »yderligere« kan tillægges, nemlig »yderligere i forhold til det ved Kommissionens beslutning fastsatte budget« eller »yderligere i forhold til den af regionen fastsatte finansiering alene til 1996«?
7)
Hvilken støtte skal anses for henholdsvis lovlig og ulovlig ifølge Kommissionen?
8)
Hvilken part i denne sag (virksomheden eller direktoratet) bærer bevisbyrden for, at det af Kommissionen fastsatte budget ikke er overskredet?
9)
Såfremt en eventuel tilkendelse af lovpligtige renter til de begunstigede virksomheder for forsinket betaling af de tilskud, der er fundet lovlige og godkendte, skal overskridelsen af budgettet som oprindeligt godkendt ved beslutning 95/C 343/11 af 14. oktober 1995 da fastsættes?
10)
Hvilken rentesats finder anvendelse, såfremt overskridelsen af budgettet skal opgøres?
Full & Egal Universal Law Academy