4.7.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 153/26
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg (Tyskland) den 24. april 2009 — Land Baden-Württemberg mod Panagiotis Tsakouridis
(Sag C-145/09)
2009/C 153/48
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Land Baden-Württemberg
Sagsøgt: Panagiotis Tsakouridis
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal begrebet »bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed«, i den forstand, hvori det er anvendt i artikel 28, stk. 3, i direktiv 2004/38/EF (1), fortolkes således, at kun uafviselige trusler mod medlemsstatens indre og ydre sikkerhed kan begrunde en udvisning, og at disse kun omfatter statens og dens væsentligste organers eksistens, deres funktionsdygtighed, befolkningens overlevelse samt de ydre forbindelser og nationernes fredelige sameksistens?
2)
Under hvilke betingelser fortabes den særlige beskyttelse mod udvisning efter ti års ophold i værtsmedlemsstaten, som følger af artikel 28, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38/EF? Skal de omstændigheder, der efter artikel 16, stk. 4, i direktiv 2004/38/EF medfører fortabelse af retten til tidsubegrænset ophold, finde tilsvarende anvendelse i denne forbindelse?
3)
Såfremt spørgsmål 2 og spørgsmålet om tilsvarende anvendelse af direktivets artikel 16, stk. 4, besvares bekræftende: Går den særlige beskyttelse mod udvisning tabt alene på grund af den forløbne tid, uafhængigt af de grunde, der er årsag til fraværet?
4)
Ligeledes såfremt spørgsmål 2 og spørgsmålet om tilsvarende anvendelse af direktivets artikel 16, stk. 4, besvares bekræftende: Bevirker en tvangsmæssig tilbagevenden til værtsmedlemsstaten før udløbet af toårsperioden i forbindelse med en strafforfølgningsforanstaltning, at den særlige beskyttelse mod udvisning opretholdes, selv om der i tilslutning til denne tilbagevenden i første omgang ikke kan gøres brug af de grundlæggende friheder i en længere periode?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77-123 og berigtiget i EUT L 229 af 29.6.2004, s. 35-48 og EFT L 204 af 4.8.2007, s. 28).
Full & Egal Universal Law Academy