1.8.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 180/28
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Sofya-grad (Bulgarien) den 14. maj 2009 — Georgi Ivanov Elchinov mod Natsionalna zdravnoosiguritelna kasa
(Sag C-173/09)
2009/C 180/49
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen sad Sofya-grad
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Georgi Ivanov Elchinov
Sagsøgt: Natsionalna zdravnoosiguritelna kasa
Procesdeltager: Sundhedsministeriet
Præjudicielle spørgsmål
1.
Skal artikel 22, stk. 2, andet afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 (1) [udelades] fortolkes således, at det, såfremt den konkrete behandling, som der er ansøgt udstedelse af formular E 112 for, ikke kan modtages i en bulgarsk sundhedsinstitution, må formodes, at denne behandling ikke finansieres over budgettet for den nationale sygeforsikring (NZOK) eller for Sundhedsministeriet, og må det omvendt, såfremt behandlingen finansieres over budgettet for NZOK eller Sundhedsministeriet, formodes, at den kan modtages i en bulgarsk sundhedsinstitution?
2.
Skal vendingen »den fornødne behandling ikke kan ydes den pågældende på den medlemsstats område, hvor han er bosat« i artikel 22, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EØF) nr. 1408/71 fortolkes således, at den omfatter tilfælde, i hvilke den behandling, som ydes på området for den medlemsstat, hvori den forsikrede bor, som behandlingstype er betydelig mindre effektiv og mere radikal end den behandling, som ydes i en anden medlemsstat, eller omfatter den alene tilfælde, i hvilke den pågældende ikke kan behandles rettidigt?
3.
Under hensyn til grundsætningen om procesautonomi spørges, om den nationale ret skal lægge de bindende udtalelser til grund, der er tildelt retten af en højere retsinstans i forbindelse med ophævelsen af underinstansens afgørelse og hjemvisning af sagen til fornyet prøvelse, såfremt der er grund til at antage, at disse udtalelser er i strid med fællesskabsretten?
4.
Såfremt den pågældende behandling ikke kan ydes på området for den medlemsstat, hvor den sygeforsikrede bor, er det da tilstrækkeligt for, at denne medlemsstat skal udstede en tilladelse til behandling i en anden medlemsstat ifølge artikel 22, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 1408/71, at behandlingen som type indgår i de ydelser, der er fastsat i den førstnævnte medlemsstats bestemmelser, selv om disse bestemmelser ikke udtrykkeligt nævner den konkrete behandlingsmetode?
5.
Fortrænger artikel 49 EF og artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1408/71 en national bestemmelse som artikel 36, stk. 1, i lov om sygeforsikring, hvorefter de obligatorisk forsikrede kun har krav på delvis eller fuldstændig dækning af summen af udgifterne til lægebehandling i Tyskland, såfremt de har modtaget forhåndstilladelse hertil?
6.
Skal den nationale ret tilpligte den kompetente institution i den stat, hvori den pågældende er sygeforsikret, at udstede dokumentet til udlandsbehandling (formular E 112), når retten anser afslaget på at udstede et sådant dokument for retsstridigt i tilfælde af, at ansøgningen om udstedelse af dokumentet er fremsat inden gennemførelse af behandlingen i udlandet, og behandlingen på tidspunktet for rettens afgørelse er afsluttet?
7.
Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, og retten anser afslaget på tilladelse til udlandsbehandling for retsstridigt, spørges: Hvorledes skal den sygeforsikredes udgifter til behandlingen godtgøres:
a)
direkte af den stat, hvori han er forsikret, eller af den stat, hvori behandlingen er foretaget, efter fremlæggelse af tilladelsen til udlandsbehandling?
b)
i hvilket omfang, såfremt omfanget af ydelser, der er fastsat i bestemmelserne i bopælsmedlemsstaten, adskiller sig fra omfanget af ydelser, der er fastsat i bestemmelserne i den medlemsstat, hvori behandlingen er ydet, hvorved der må tages hensyn til, at artikel 49 EF forbyder begrænsninger i den frie udveksling af tjenesteydelser?
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (oprindelig reference JO L 149, s. 2), som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2.12.1996.
Full & Egal Universal Law Academy