1.8.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 180/32
Sag anlagt den 26. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Sverige
(Sag C-185/09)
2009/C 180/54
Processprog: svensk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved U. Jonsson og L. Balta)
Sagsøgt: Kongeriget Sverige
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/241/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.
—
Kongeriget Sverige tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 15. september 2007.
(1) EUT L 105, s. 54.
Full & Egal Universal Law Academy