15.8.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 193/13
Appel iværksat den 12. juni 2009 af Anheuser-Busch, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 25. marts 2009 i sag T-191/07, Anheuser-Busch, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), Budějovický Budvar, národní podnik
(Sag C-214/09 P)
2009/C 193/18
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Anheuser-Busch, Inc. (ved Rechtsanwältin V. von Bomhard og Rechtsanwalt B. Goebel)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Budějovický Budvar, národní podnik
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dom afsagt den 25. marts 2009 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i sag T-191/07 ophæves.
—
Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Anheuser-Busch har fremført tre appelanbringender, nemlig for det første en tilsidesættelse af artikel 41, stk. 2, tredje punktum, i forordning nr. 207/2009 (1) sammenholdt med regel 16, stk. 1 og 3, og regel 20, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 (2) af 13. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (3), for det andet en tilsidesættelse af artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009, og for det tredje en tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009.
De første to appelanbringender vedrører processuelle forhold. Anheuser-Busch har gjort gældende, at disse forhold er af relevans her. Kun ved at tage hensyn til den tidligere registrering IR 238 203 kunne appelkammeret have taget stilling til indsigelsen på grundlag af artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009, i det omfang indsigelsen vedrørte øl. Dette indebar også, at der ikke blev taget stilling til de tidligere under indsigelsessagen fremførte argumenter, om hvorvidt ordet »Budweiser« var dominerende i Budvars figurmærker.
Retten i Første Instans begik en fejl, da den anså, at Budvar ikke havde været retligt forpligtet til at fremlægge bevis for den fortsatte gyldighed (dvs. fornyelse) af dets registrering IR 238 203. Denne forpligtelse fulgte af artikel 41, stk. 2, tredje punktum, i forordning nr. 207/2009 sammenholdt med regel 16, stk. 1 og 3, og regel 20, stk. 2, i gennemførelsesforordningen fra 1995, samt af Harmoniseringskontorets skrivelse af 18. januar 2002, hvori det gentog opfordringen til Budvar om at fremlægge »alle øvrige faktiske omstændigheder, beviser og argumenter til støtte for dets indsigelse«. Forpligtelsen indebar, at sådanne beviser skulle fremlægges inden udløbet af den i skrivelsen fastsatte frist, dvs. den 26. februar 2002. Beviserne blev dog først fremlagt den 21. januar 2004.
Følgelig begik Retten i Første Instans også en fejl, da den konstaterede, at artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 ikke fandt anvendelse på fremlæggelsen af fornyelsescertifikatet, da der ikke fandtes et »rettidigt« tidspunkt at fremlægge det på, og dette førte til en tilsidesættelse af denne bestemmelse. I realiteten fandtes der et »rettidigt« tidspunkt for indgivelsen, og appelkammeret skulle som minimum have udøvet sit skøn i henhold til artikel 76, stk. 2, og taget stilling til, hvorvidt det ville inddrage beviserne. Retten i Første Instans har fortolket appelkammerets afgørelse således, at fornyelsescertifikatet blev anset for rettidigt indgivet. Som følge heraf ligger tilsidesættelsen af artikel 76, stk. 2, i, at appelkammeret ikke har udøvet sit skøn, og at Retten i Første Instans har bekræftet denne undladelse.
Retten i Første Instans fastslog heller ikke, at de af Budvar fremlagte beviser for brug til støtte for indsigelsen var utilstrækkelige, og at de i øvrigt henviste til andre varemærker end det, den appellerede dom og den underliggende appelkammerafgørelse byggede på, hvilket var en tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s. 1).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT L 11, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy