12.9.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 220/21
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeidshof te Brussel (Belgien) den 6. juli 2009 — Omalet NV mod Rijksdienst voor Sociale Zekerheid
(Sag C-245/09)
2009/C 220/42
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Arbeidshof te Brussel
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Omalet NV
Sagsøgt: Rijksdienst voor Sociale Zekerheid
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal den nationale ret anvende artikel 49 EF i en retssag mellem Rijksdienst voor Sociale Zekerheid og en hovedentreprenør, der er etableret i Belgien, når der påstås dom for, at denne hovedentreprenør i medfør af artikel 30a, stk. 3, i lov af 27. juni 1969 om ændring af lovdekret af 28. december 1944 om arbejdstagernes sociale sikring (som affattet før ændringen af denne artikel ved artikel 55 i programloven af 27.4.2007) som solidarisk medskyldner hæfter for en del af den gæld, der påhviler en underentreprenør, der er etableret i Belgien og ikke er registreret, eller når der påstås dom over entreprenøren, fordi han ikke har opfyldt forpligtelsen til tilbageholdelse i medfør af lovens artikel 30, stk. 4?
2)
(Subsidiært)
Er artikel 49 EF til hinder for bestemmelser som artikel 30a, stk. 3 og 4, i den belgiske lov af 27. juni 1969 om ændring af lovdekret af 28. december 1944 om arbejdstagernes sociale sikring (således som affattet før ændringen af denne artikel ved artikel 55 i programloven af 27.4.2007)?
Full & Egal Universal Law Academy