12.9.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 220/23
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Plovdivski rayonen sad den 6. juli 2009 — Vasil Ivanov Georgiev mod Tehnicheski universitet — Sofia, Afdeling Plovdiv
(Sag C-250/09)
2009/C 220/45
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Plovdivski rayonen sad
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Vasil Ivanov Georgiev
Sagsøgt: Tehnicheski universitet — Sofia, Afdeling Plovdiv
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er bestemmelserne i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (1) til hinder for anvendelse af en national lov, hvorefter der ikke er adgang til at indgå tidsubegrænsede ansættelseskontrakter med professorer, der er fyldt 65 år? I denne sammenhæng og mere konkret spørges: Er de i artikel 7, stk. 1, nr. 6, i lov om beskyttelse mod diskrimination nævnte foranstaltninger, hvorved der indføres aldersgrænser for beskæftigelse i en konkret stilling, henset til direktivets artikel 6, stk. 1, objektive og rimeligt begrundet i et legitimt formål, og er de begrundet i et legitimt formål samt forholdsmæssige henset til den omstændighed, at direktivet fuldt ud er blevet gennemført i bulgarsk ret?
2)
Er bestemmelserne i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv til hinder for en national lov, hvorefter professorer tvangspensioneres, når de fylder 68 år? Er det henset til den foreliggende sags konkrete omstændigheder og i tilfælde af, at det fastslås, at der foreligger en konflikt mellem direktivets bestemmelser og de nationale bestemmelser, hvorved direktivet blev gennemført, muligt, at fortolkningen af bestemmelserne i fællesskabsretten fører til, at der skal ses bort fra de relevante nationale bestemmelser?
(1) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
Full & Egal Universal Law Academy