24.10.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 256/9
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af First-tier Tribunal (Tax Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 24. juli 2009 — British Sky Broadcasting Group plc mod The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs
(Sag C-288/09)
2009/C 256/16
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
First-tier Tribunal (Tax Chamber)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: British Sky Broadcasting Group plc
Sagsøgt: The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal en set-top boks med specifikationerne for Sky+ set-top boks, model DRX 280, tariferes i underposition 8528 71 13, således som anført i Kommissionens forordning nr. 1214/2007 (1), der ændrer bilag I til Rådets forordning nr. 2658/87, på trods af de forklarende bemærkninger til KN, som Kommissionen vedtog den 7. maj 2008 (2008/C112/03) vedrørende underposition 8521 90 00 og underposition 8528 71 13?
2)
Forpligter artikel 12, stk. 5, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), som ændret, en national toldmyndighed til at afgive bindende tariferingsoplysninger, som er i overensstemmelse med de forklarende bemærkninger til KN, medmindre og indtil det er blevet fastslået, at disse forklarende bemærkninger er i strid med ordlyden af de relevante bestemmelser i KN, herunder de almindelige regler for fortolkning af KN, eller kan den nationale toldmyndighed danne sin egen individuelle mening om sagen og se bort fra den forklarende bemærkning i det tilfælde, myndigheden er af den opfattelse, at der er en sådan uoverensstemmelse?
3)
For det tilfælde, at en set-top boks med specifikationerne for Sky+ set-top boks, model DRX 280, skal tariferes i KN underposition 8521 90 00, vil anvendelsen af en positiv toldsats da være ulovlig i henhold til fællesskabsretten som en følge af en tilsidesættelse af Fællesskabets forpligtelser i henhold til overenskomsten om handel med informationsteknologiprodukter (herefter »ITA«) og artikel II:1, litra b), i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994, eller medfører tariferingen i position Q8521 den konklusion, at det pågældende produkt ikke er omfattet af den relevante del af ITA?
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1214/2007 af 20.9.2007 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 286, s. 1).
(2) EFT L 302, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy