26.9.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 233/11
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour constitutionnelle (Belgien) den 31. juli 2009 — I.B. mod Conseil des ministres
(Sag C-306/09)
2009/C 233/19
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour constitutionnelle
Parter i hovedsagen
Sagsøger: I.B.
Sagsøgt: Conseil des ministres
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal en europæisk arrestordre, der er udstedt med henblik på fuldbyrdelsen af en dom, der af afsagt in absentia, uden at den dømte var blevet underrettet om tid og sted for retsmødet, og som den pågældende stadig har mulighed for at appellere, ikke anses for en arrestordre med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning i henhold til artikel 4, nr. 6, i Rådet for Den Europæiske Unions rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (1), men for en arrestordre med henblik på retsforfølgning i henhold til samme rammeafgørelses artikel 5, nr. 3?
2)
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal den samme rammeafgørelses artikel 4, nr. 6, og artikel 5, nr. 3, da fortolkes således, at de ikke giver medlemsstaterne mulighed for at gøre overgivelsen til den udstedende stats judicielle myndigheder af en person, der er bosat på deres område, og som, under de i det første spørgsmål anførte omstændigheder, er omfattet af en arrestordre med henblik på fuldbyrdelsen af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, betinget af, at den pågældende overføres til den fuldbyrdende medlemsstat for der at afsone straffen eller den anden frihedsberøvende foranstaltning, som denne er endeligt idømt i den udstedende stat?
3)
Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, er disse artikler da i strid med artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og mere specifikt med lighedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling?
4)
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal samme rammeafgørelses artikel 3 og 4 da fortolkes således, at de er til hinder for, at de judicielle myndigheder i en medlemsstat giver afslag på at fuldbyrde en europæisk arrestordre, hvis der er alvorlige grunde til at antage, at fuldbyrdelsen vil medføre krænkelse af den pågældendes grundlæggende rettigheder, som er fastsat i artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union?
(1) EFT L 190, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy