26.9.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 233/12
Appel iværksat den 12. august 2009 af NDSHT Nya Destination Stockholm Hotell & Teaterpaket AB til prøvelse af dom afsagt den 9. juni 2009 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-152/06, NDSHT Nya Destination Stockholm Hotell & Teaterpaket AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag C-322/09 P)
2009/C 233/21
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: NDSHT Nya Destination Stockholm Hotell & Teaterpaket AB (ved avvocati M. Merola og L. Armati)
Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Appellantens påstande
—
Den appellerede dom ophæves i sin helhed.
—
Det fastslås, at det af Destination Stockholm anlagte søgsmål i sag T-152/06 kan antages til realitetsbehandling og er begrundet, således at der gives medhold i de påstande, der var nedlagt i første instans.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Subsidiært:
—
Den appellerede dom ophæves i sin helhed og det fastslås, at det af Destination Stockholm anlagte søgsmål i sag T-152/06 kan antages til realitetsbehandling.
—
Sagen hjemvises til Retten med henblik på behandling af sagens realitet.
—
Afgørelsen om sagens omkostninger i første instans og under appelsagen udsættes.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har gjort gældende, at Retten i den appellerede dom:
—
Tilsidesatte artikel 230 EF ved åbenbart at fordreje indholdet af de anfægtede skrivelser, ophavsmandens hensigt og de beviser, der var7 fremført for Retten i Første Instans.
—
Foretog en ukorrekt angivelse af Kommissionens stillingtagen til de omtvistede foranstaltningers forenelighed som midlertidig, og anvendte en selvmodsigende begrundelse vedrørende det samme spørgsmål.
—
Foretog en upassende henvisning til artikel 88, stk. 1, EF, ved at antage, at Kommissionen afviste en anmodning om at foreslå egnede foranstaltninger.
—
Anvendte artikel 4, 10, 13 og 20, stk. 2, i forordning nr. 659/1999 (1) forkert, ved navnlig at fastslå, at Kommissionens klassificering af de omtvistede foranstaltninger som eksisterende støtte er til hinder for, at et afslag på en klage kan anfægtes.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93, EFT L 83, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy