21.11.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 282/23
Appel iværksat den 20. august 2009 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt den 17. juni 2009 af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-498/04, Zhejiang Xinan Chemical Industrial Group Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-337/09 P)
2009/C 282/41
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, og Rechtsanwälte G. Berrisch og G. Wolf)
De andre parter i appelsagen: Zhejiang Xinan Chemical Industrial Group Co. Ltd, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Association des Utilisateurs et Distributeurs de l’AgroChimie Européenne (Audace)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dommen afsagt den 17. juni 2009 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans ophæves.
—
Domstolen træffer endelig afgørelse, idet Rådet frifindes i det hele.
—
Subsidiært, sagen hjemvises til Retten i Første Instans.
—
Sagsøgeren i første instans tilpligtes under alle omstændigheder at betale de med appelsagen og sagens behandling for Retten forbundne omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har gjort gældende, at Retten i Første Instans:
1)
begik en retlig fejl ved at anse de to betingelser i artikel 2, stk. 7, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (herefter »grundforordningen«), nemlig kravet om, at en anmodning om anerkendelse af en status som virksomhed, der opererer under markedsøkonomiske vilkår (herefter »SEM-status«), skal indeholde tilstrækkelige beviser for, at de i denne bestemmelse nævnte beslutninger blev »truffet som reaktion på markedssignaler, der afspejler udbuds- og efterspørgselsforholdene«, og at de blev truffet »uden nogen omfattende statslig indgriben«, for en enkelt betingelse, hvorved den anden betingelse blev gjort overflødig.
2)
begik en retlig fejl ved at fortolke ordet »omfattende« i »omfattende statslig indgriben« i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), som en henvisning til de betragtninger og begrundelser, der ligger til grund for statens indgriben, dvs. om denne indgriben udelukkende bygger på kommercielle hensyn eller hensyn, der særlig gør sig gældende for den pågældende stat, da en sådan fortolkning er uden støtte i bestemmelsens ordlyd.
3)
begik en retlig fejl ved i realiteten at vende bevisbyrden ved at pålægge Rådet i forbindelse med afslaget på at tildele SEM-status til en statsligt kontrolleret virksomhed at godtgøre, at denne virksomheds beslutninger i henhold til artikel 2, stk. 7, litra c), byggede på hensyn, der særlig gør sig gældende for den pågældende stat i modsætning til kommercielle hensyn.
4)
begik en retlig fejl ved at fastslå, at Rådet anlagde et åbenbart urigtigt skøn, da det konstaterede, at staten udøvede en betydelig kontrol med sagsøgeren med hensyn til fastsættelsen af eksportpriser for de omhandlede varer ved i) at give China Chamber of Commerce Metals, Minerals & Chemicals Importers and Exporters (herefter »CCCMC«) ret til at fastsætte en mindstepris, at kontrollere og forbyde eksport, der ikke overholdt disse priser, og ii) ved at gennemtvinge mindsteprisen ved at forhindre eksporttransaktioner, der ikke var stemplet af CCCMC. Retten begik navnlig en retlig fejl ved at fastslå, at Rådet var forpligtet til at rejse tvivl om beviskraften eller tilstrækkeligheden af sagsøgerens beviser til støtte for, at det system, som CCCMC havde etableret, og som de kinesiske eksportmyndigheder støttede, reelt ikke begrænsede eksportørernes evne til selvstændigt at fastsætte eksportpriserne.
5)
begik en retlig fejl ved på baggrund af alle de øvrige konstateringer at fastslå, at Rådet anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at afslå at tildele sagsøgeren SEM-status.
(1) EFT L 56, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy