24.10.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 256/15
Sag anlagt den 25. august 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien
(Sag C-340/09)
2009/C 256/29
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved S. Pardo Quintillán og D. Recchia, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Spanien
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Kongeriget Spanien for så vidt angår visse zoologiske haver i Aragon, Asturias, De Baleariske Øer, Kanarieøerne, Cantabria, Castilla y Leon, Comunitat Valenciana, Extremadura og Galicien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 2-5, i Rådets direktiv 1999/22/EF af 29. marts 1999 om hold af vilde dyr i zoologiske haver (1),
—
idet det ikke inden for den i direktivet fastsatte frist har sikret, at alle zoologiske haver på dets geografiske område har en gyldig tilladelse udstedt i overensstemmelse med det i direktivets artikel 4, stk. 2 og 3, fastsatte og hvad angår Aragon, Asturias, Kanarieøerne, Cantabria og Castilla y Leon i direktivets artikel 4, stk. 4, og
—
idet det over for zoologiske haver uden tilladelse ikke har fastsat lukningsforanstaltningerne i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 5.
—
Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kommissionen er af den opfattelse, at Kongeriget Spanien
—
ikke inden for den i direktivet fastsatte frist har sikret, at alle zoologiske haver på dets geografiske område har en gyldig tilladelse udstedt i overensstemmelse med det i direktivets artikel 4, stk. 2 og 3, fastsatte og hvad angår Aragon, Asturias, Kanarieøerne, Cantabria og Castilla y Leon i overensstemmelse med det i direktivets artikel 4, stk. 4 fastsatte,
—
over for zoologiske haver uden tilladelse ikke har fastsat lukningsforanstaltningerne i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 5.
(1) EFT L 94, s. 24.
Full & Egal Universal Law Academy