7.11.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 267/44
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court) (Det Forenede Kongerige), den 26. august 2009 — Afton Chemical Limited mod Secretary of State for Transport
(Sag C-343/09)
2009/C 267/76
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Afton Chemical Limited
Sagsøgt: Secretary of State for Transport
Præjudicielle spørgsmål
I henhold til bestemmelserne om metalbaserede additiver i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF (1) (herefter »direktivet«):
1)
Med henvisning til den del af artikel 1, stk. 8, der indsætter en ny artikel 8a, stk. 2, i direktiv 98/70 (2), som begrænser anvendelsen af methylcyclopentadienyl-mangan tricarbonyl i brændstof til 6 mg Mn pr. liter fra den 1. januar 2011 og til 2 mg fra den 1. januar 2014, er indførelsen af sådanne grænser da:
1)
ulovlig, da den bygger på et åbenbart fejlskøn?
2)
ulovlig, da det udgør en tilsidesættelse af kravene i henhold til forsigtighedsprincippet?
3)
ulovlig, da den er uforholdsmæssig?
4)
ulovlig, da den er i strid med ligebehandlingsprincippet?
5)
ulovlig, da den er i strid med retssikkerhedsprincippet?
2)
Med henvisning til den del af artikel 1, stk. 8, som indsætter en ny artikel 8a, stk. 4, artikel 8a, stk. 5, og artikel 8a, stk. 6, i direktiv 98/70, som kræver, at alle brændstoffer, som indeholder metalbaserede additiver, skal mærkes med sætningen »indeholder metalbaserede additiver«, er indførelsen af et sådant mærkningskrav da:
1)
ulovlig, da den bygger på et åbenbart fejlskøn?
2)
ulovlig, da den er uforholdsmæssig?
(1) EFT L 140, s. 88.
(2) Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13.10.1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF, EFT L 350, s. 58.
Full & Egal Universal Law Academy