21.11.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 282/30
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 17. september 2009 — Josep Penarroja Fa mod Procureur général près la Cour de cassation
(Sag C-373/09)
2009/C 282/51
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Josep Penarroja Fa
Sagsøgt: Procureur général près la Cour de cassation
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal EF-traktatens artikel 50 fortolkes således, at den kan omfatte en opgave, der er betroet en erhvervsdrivende i dennes egenskab af sagkyndig i en tvist, der verserer for en national ret, når den erhvervsdrivende på de ovenfor beskrevne betingelser er udpeget af den ret, der behandler tvisten?
2)
Skal deltagelse i udøvelse af offentlig myndighed, som omhandlet i EF-traktatens artikel 45, stk. 1, fortolkes således, at det finder anvendelse på en opgave, som varetages af en sagkyndig, der er udpeget af en fransk retsinstans, som reguleret ved lov om fransk civil retspleje og lov om strafferetspleje samt ved lov nr. 71-498 af 29. juni 1971 og dekret nr. 2004-1463 af 23. december 2004?
3)
Skal EF-traktatens artikel 43 og 49 fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning, som den der følger af lov nr. 71-498 af 29. juni 1971 og dekret nr. 2004-1463 af 23. december 2004, med senere ændringer, der forbeholder optagelsen på den nationale liste og titlen af sagkyndig anerkendt af Cour de cassation for erhvervsdrivende, der i mindst tre år har været optaget på en af en fransk appeldomstol opstillet liste?
4)
Skal artikel 3, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 (1) fortolkes således, at den omfatter udførelsen af sagkyndige opgaver i egenskab af sagkyndig, der er autoriseret af Cour de cassation i henhold til betingelserne i lov nr. 71-498 af 29. juni 1971 og dekret nr. 2004-1463 af 23. december 2004, med senere ændringer?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.9.2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 225, s. 22).
Full & Egal Universal Law Academy