19.12.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 312/16
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeidshof te Brussel (Belgien) den 25. september 2009 — Maurits Casteels mod British Airways plc
(Sag C-379/09)
2009/C 312/25
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Arbeidshof te Brussel
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Maurits Casteels
Sagsøgt: British Airways plc
Præjudicielle spørgsmål
1)
Kan EF-traktatens artikel 42, når Rådet ikke har handlet, påberåbes af en privat over for hans arbejdsgiver fra den private sektor i en retstvist ved de nationale retter?
2)
Såfremt en arbejdstager, der er i tjeneste hos den samme juridiske person/arbejdsgiver, idet der ikke er tale om udstationering, i flere på hinanden følgende perioder ansættes på forskellige af arbejdsgiverens driftssteder i forskellige medlemsstater og hver gang bliver omfattet af den ordning for supplerende pensioner, der gælder på driftsstedet,
—
er EF-traktatens artikel 39, før ikrafttrædelsen af direktiv 98/49 (1) af 29. juni 1998 (EFT af 25.7.1998), og artikel 42, enten hver for sig eller i sammenhæng, da til hinder for,
—
at der ved fastsættelsen af en periode for erhvervelse af definitive krav på supplerende pensionsydelser (på grundlag af arbejdsgiverens og arbejdstagerens bidrag) i en given medlemsstat hverken tages hensyn til de tjenesteår, som arbejdstageren allerede har tilbagelagt hos samme arbejdsgiver i en anden medlemsstat, eller hans tilslutning til en supplerende pensionsordning der,
—
at en forflyttelse af en arbejdstager med dennes samtykke til et driftssted i en anden medlemsstat, tilhørende samme arbejdsgiver, i henhold til pensionsordningen sidestilles med, at arbejdstageren frivilligt forlader driftsstedet, hvorved hans rettigheder til supplerende pension begrænses til hans egne bidrag,
—
og denne situation har den ugunstige følge, at arbejdstageren mister sine krav på supplerende pensionsydelser på grundlag af sin ansættelse i denne medlemsstat, hvilket ikke havde været tilfældet, såfremt han kun havde arbejdet i en medlemsstat for sin arbejdsgiver og hele tiden havde været tilsluttet den supplerende pensionsordning i denne medlemsstat?
(1) Rådets direktiv 98/49/EF af 29.6.1998 om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 209, s. 46).
Full & Egal Universal Law Academy