19.12.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 312/18
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado Mercantil (Spanien) den 1. oktober 2009 — Entidad de Gestión de Derechos de los Productores Audiovisuales (EGEDA) mod Magnatrading SL
(Sag C-387/09)
2009/C 312/30
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado Mercantil Nr. 1, Santa Cruz de Tenerife
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Entidad de Gestión de Derechos de los Productores Audiovisuales (EGEDA)
Sagsøgt: Magnatrading SL
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er begrebet »rimelig kompensation« i artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29/EF (1) et nyt fællesskabsbegreb, der skal fortolkes ens i alle Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater?
2)
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, stilles følgende spørgsmål:
2.1.
Såfremt der forelå en national ordning for rimelig kompensation, inden direktiv 2001/29/EF trådte i kraft, skal de nationale bestemmelser da fortolkes i overensstemmelse med det nye begreb »rimelig kompensation« for privatkopiering, efter at nævnte direktiv 2001/29 trådte i kraft?
2.2.
Skal der for at fastsætte det udstyr, for hvilke der skal betales en rimelig kompensation, og størrelsen heraf tages hensyn til området for undtagelsen for privatkopiering fastsat i direktivets artikel 5, stk. 2, litra b), ligesom kriterierne indeholdt i betragtning 35 til direktivet?
Såfremt dette besvares bekræftende spørges, om det er i overensstemmelse med fællesskabsbegrebet »rimelig kompensation for privatkopiering« at a) fastsætte en betalingsforpligtelse for medier bestemt til personligt og professionelt brug, bortset fra »privatkopiering«, og/eller b) fastsætte et beløb, der enten er så højt, at det ikke tager hensyn til mediernes anvendelse til privatkopiering og den skade, denne anvendelse kan medføre, idet tilfælde, hvor der ikke påføres en skade, eller skaden er meget lille, ligeledes underkastes betaling af en kompensation?
2.3.
Er en ordning, som samtidig med, at den indeholder undtagelsen for privatkopiering, pålægger en forpligtelse af almen karakter til betaling af en rimelig kompensation for en bestemt slags udstyr eller medier (f.eks. brændbare computerdiske CD-R og DVD-R datadiske), uanset om de er erhvervet af fysiske personer til privat brug eller af fysiske personer til professionelt brug, til at skabe og gemme egne oplysninger eller under opfyldelse af retlige forpligtelser eller af juridiske personer, der på ingen måde kan være begunstiget af undtagelsen for privatkopiering, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29?
3)
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende
3.1.
Betyder dette, at medlemsstaterne er fuldstændigt frit stillet ved fastsættelsen af de kriterier og mekanismer, der er bestemmende for fastlæggelsen af det udstyr, der er underkastet betalingen af en rimelig kompensation for privatkopiering, ligesom størrelsen heraf, eller er der bestemte grænser for denne frihed, og hvilke er i givet fald disse grænser?
3.2.
Betyder dette, at medlemsstaterne har ret til at tillade, at tredjeparter gennem licenser kan foretage opkrævninger for værker, som disses ophavsmænd frivilligt har overgivet vederlagsfrit til dette selskab, eller er der bestemte grænser for denne beføjelse, og hvilke er i givet fald disse grænser?
3.3.
Betyder dette, at medlemsstaterne har ret til at tillade, at tredjeparter kan foretage opkrævninger fra brugerne for disse brugeres retlige opfyldelse af en bindende, offentligretlig forskrift, eller er der bestemte grænser for denne beføjelse, og hvilke er i givet fald disse grænser?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.5.2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167, s. 10).
Full & Egal Universal Law Academy