27.2.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 51/18
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Ordinario di Cosenza (Italien) den 13. november 2009 — C.C.I.A.A. di Cosenza mod Grillo Star srl Fallimento
(Sag C-443/09)
2010/C 51/28
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Ordinario di Cosenza
Parter i hovedsagen
Sagsøger: C.C.I.A.A. di Cosenza
Sagsøgt: Grillo Star srl Fallimento
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er kriterierne i artikel 18, stk. 3, 4, 5 og 6, i den italienske lov nr. 580 af 29. december 1993 for fastsættelse af den årsafgift, der er beskrevet i denne lovs artikel 18, litra b), i strid med Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar om kapitaltilførselsafgifter (1), da de ikke kan omfattes af undtagelsen i dette direktivs artikel 6, litra e)?
2)
Følgende ønskes navnlig oplyst:
—
Kan årsafgiften betegnes som »honorarer eller anden form for vederlag«, når der i definitionen af begrebet henvises til »de midler, der er nødvendige for at kunne levere de tjenesteydelser, som handelskamrene har forpligtet sig til at levere på hele det nationale område«?
—
Udelukker bestemmelsen om en »udligningsfond«, der har til formål at standardisere udøvelsen af alle de »administrative funktioner«, der i lovgivningen er tildelt handelskamrene, i hele landet, at årsafgiften kan betegnes som honorarer eller anden form for vederlag?
—
Er den mulighed, som de enkelte handelskamre har for at øge årsafgiften med op til 20 % med henblik på medfinansiering af initiativer, der har til formål at øge produktionen og forbedre den økonomiske situation inden for det pågældende territoriale kompetenceområde, forenelig med denne afgifts betegnelse som honorarer eller anden form for vederlag?
—
Er den manglende præcisering af metoderne til kortlægning af de behov, der vedrører handelskamrenes førelse og ajourføring af registreringerne og noteringerne i virksomhedsregistret, til hinder for, at årsafgiften kan betegnes som honorarer eller anden form for vederlag?
—
Er den skønsmæssige fastsættelse af årsafgiften i kraft af, at der ikke foreligger en bestemmelse om, at det med »bestemte intervaller« sikres, at afgiften svarer til de gennemsnitlige omkostninger ved tjenesteydelsen, forenelig med, at afgiften betegnes som honorarer eller anden form for vederlag?
(1) EUT L 46, s. 11.
Full & Egal Universal Law Academy