13.2.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 37/23
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upper Tribunal (Administrative Appeals Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 4. december 2009 — Lucy Stewart mod Secretary of State for Work and Pensions
(Sag C-503/09)
2010/C 37/28
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Upper Tribunal
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Lucy Stewart
Sagsøgt: Secretary of State for Work and Pensions
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er en ydelse, som er kendetegnet ved at være en korttidsydelse ved uarbejdsdygtighed til unge (short-term incapacity benefit in youth), en »ydelse i anledning af sygdom« eller en »ydelse ved invaliditet« som omhandlet i forordning nr. 1408/71 (1)?
2)
Såfremt det første spørgsmål besvares med, at en sådan ydelse skal behandles som en ydelse i anledning af sygdom:
a)
Er en person, som sagsøgers mor, som er endeligt ophørt med alle aktiviteter som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, da hun er gået på pension, da ikke desto mindre en »arbejdstager« som omhandlet i artikel 19 som følge af hendes tidligere beskæftigelse som arbejdstager eller aktiviteter som selvstændig erhvervsdrivende, eller finder reglerne i artikel 27 til 34 (pensionister eller rentemodtagere) anvendelse?
b)
Er en person, som sagsøgers far, som ikke har været beskæftiget som arbejdstager eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed siden 2001, da ikke desto mindre en »arbejdstager« som omhandlet i artikel 19, som følge af sin tidligere beskæftigelse som arbejdstager eller aktiviteter som selvstændig erhvervsdrivende?
c)
Skal en sagsøger behandles som en »pensionist eller rentemodtager« som omhandlet i artikel 28 som følge af, at den pågældende er blevet tildelt en ydelse, som er opnået i henhold til artikel 95b i forordning nr. 1408/71, når henses til, at i) sagsøger aldrig har været arbejdstager i henhold til artikel 1, litra a), i forordning nr. 1408/71, ii) sagsøger ikke har nået den statsligt fastsatte pensionsalder, og iii) sagsøger kun er omfattet af det personelle anvendelsesområde for forordning nr. 1408/71 som et familiemedlem?
d)
Hvis en pensionist eller rentemodtager er omfattet af artikel 28 i forordning nr. 1408/71, har et familiemedlem til denne pensionist eller rentemodtager, som altid har haft bopæl sammen med og i den samme stat som pensionisten eller rentemodtageren, da i henhold til artikel 28, stk. 1, sammenholdt med artikel 29, ret til en kontantydelse i anledning af sygdom fra den kompetente institution i henhold til artikel 28, stk. 2, hvis en sådan ydelse (i givet fald) skal udbetales til familiemedlemmet (og ikke til pensionisten/rentemodtageren)?
e)
Er anvendelsen [som følge af besvarelsen af punkt a) til d) ovenfor] af en betingelse i den nationale sociallovgivning, hvorefter den oprindelige ret til en ydelse i anledning af sygdom er begrænset til personer, som har opholdt sig en vis periode i den kompetente medlemsstat inden for en nærmere angivet periode, forenelig med bestemmelserne i artikel 19 og/eller 28 i forordning nr. 1408/71?
3)
Hvis det første spørgsmål besvares med, at en ydelse af denne art skal behandles som en ydelse ved invaliditet, betyder ordlyden af artikel 10 i forordning nr. 1408/71, som omhandler ydelser, hvortil der er »erhvervet ret efter lovgivningen i en eller flere medlemsstater« da, at medlemsstater i henhold til forordning nr. 1408/71 fortsat har ret til at fastsætte betingelser for den oprindelige ret til sådanne invaliditetsydelser, der er baseret på bopæl i medlemsstaten eller på, at ansøgeren kan dokumentere det fornødne tidligere ophold i medlemsstaten, således at en ansøger ikke først kan gøre krav gældende om en sådan ydelse fra en anden medlemsstat?
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor Fællesskabet, EFT 1971 II, s. 366.
Full & Egal Universal Law Academy