13.3.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 63/25
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 11. december 2009 — Tanja Borger mod Tiroler Gebietskrankenkasse
(Sag C-516/09)
2010/C 63/41
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Tanja Borger
Sagsøgt: Tiroler Gebietskrankenkasse
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 1, litra a), i forordning (EØF) 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (1) fortolkes således, at den tillige — for et tidsrum på seks måneder — omfatter en person, som efter den toårige lovbestemte orlov fra sit arbejde efter barsel, aftaler en yderligere orlov i seks måneder med sin arbejdsgiver for at oppebære børnepasningsydelse eller en tilsvarende udligningsydelse i den maksimalt ved lov fastsatte periode, og derefter ophæver arbejdsforholdet?
2)
Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:
Skal artikel 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71 fortolkes således, at den tillige — for et tidsrum på seks måneder — omfatter en person, som efter den toårige lovbestemte orlov fra sit arbejde efter barsel, aftaler en yderligere orlov i seks måneder med sin arbejdsgiver, når hun i denne periode oppebærer børnepasningsydelse eller en tilsvarende udligningsydelse?
(1) EFT L 149, s. 2.
Full & Egal Universal Law Academy