27.2.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 51/22
Appel iværksat den 18. december 2009 af Vladimir Ivanov til prøvelse af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 30. september 2009 i sag T-166/08, Ivanov mod Kommissionen
(Sag C-532/09 P)
2010/C 51/36
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Vladimir Ivanov (ved avocat F. Rollinger)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Appelskriftet antages til realitetsbehandling.
—
Appellanten gives medhold i sine påstande i appelskriftet.
—
Rettens kendelse af 30. september 2009 ophæves.
—
Appellanten gives medhold i sine påstande for førsteinstansen.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale betaler sagens omkostninger ved begge instanser.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har fremsat tre anbringender til støtte for sin appel.
Med det første anbringende, der består af tre led, har han gjort gældende, at Retten ikke burde have anvendt forbeholdet om procedurefordrejning som begrundelse for at afvise hans sag om ansvar uden for kontraktforhold, eftersom det stærkt begrænsede anvendelsesområde for dette forbehold kun vedrører særlige tilfælde, hvor formålet med erstatningssøgsmålet er at opnå betaling af et beløb af samme størrelse som det, sagsøgeren ville have opnået, såfremt han havde fået medhold i et annullationssøgsmål. I det foreliggende tilfælde er det erstatningssøgsmål, som appellanten indgav, af selvstændig karakter, idet han ønskede at få fastslået, at Kommissionen var ifaldet ansvar uden for kontraktforhold som følge af den adfærd, som den havde udvist overfor ham, og ikke at opnå en økonomisk stilling som den, han ville have haft, i tilfælde af at Kommissionens afgørelser var blevet annulleret.
I denne forbindelse er appellanten i øvrigt at den opfattelse, at forbeholdet om procedurefordrejning ikke kunne rejses af Retten af egen drift, da bevisbyrden for, at der foreligger en sådan fordrejning, påhviler sagsøgte.
Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten foretog en urigtig retsanvendelse, idet den lagde til grund, at det er en betingelse for, at Kommissionen kan ifalde erstatningsansvar uden for kontrakt, at det forinden er blevet fastslået, at den har udvist en ulovlig adfærd, da fællesskabsinstitutionernes ulovlige adfærd i Rettens nyere praksis ikke længere indgår som en af de betingelser, der skal være opfyldt, for at de nævnte institutioner kan ifalde ansvar.
Med det tredje anbringende har appellanten endelig givet udtryk for den opfattelse, at Retten har krænket hans ret til en effektiv domstolsprøvelse, således som dette er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet den i den appellerede kendelse fastslog, at et annullationssøgsmål var bedre egnet end et erstatningssøgsmål.
Full & Egal Universal Law Academy