Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 27. oktober 2010 – Guedes – Indústria e Comércio mod KHIM
(Sag C-342/09 P)
»Appel – EF-varemærker – forordning (EF) nr. 40/94 – artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5 – figurmærket Gallecs – indsigelse rejst af indehaveren af de nationale figurmærker GALLO, GALLO AZEITE NOVO og Azeite Novo samt EF-figurmærket GALLO – indsigelsen forkastet – åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«
1. Appel – anbringender – urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – afvisning – Domstolens prøvelse af vurderingen af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt (art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1) (jf. præmis 20)
2. Appel – anbringender – anbringender og argumenter, som blot gentager det for Retten påberåbte – ingen identificering af den påberåbte retlige fejl – afvisning [art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF, statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 21)
Angående
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Ottende Afdeling) den 11. juni 2009 i sag T-151/08, Victor Guedes-Indústria e Comércio, SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i et annullationssøgsmål indledt af indehaveren af de nationale figurmærker »GALLO«, »GALLO AZEITE NOVO«, »GALLO AZEITE« og EF-figurmærket »GALLO« for varer og tjenesteydelser i klasse 29 og 31 til prøvelse af afgørelse truffet den 16. januar 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 986/2007-2) vedrørende afslag på en klage over indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne forkastede en indsigelse rejst af appellanten mod ansøgningen om registrering af figurmærket »Gallecs« for varer i klasse 29, 31 og 35 – tilsidesættelse af i artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Victor Guedes – Indústria e Comércio, SA betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy