Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 4. marts 2010 – Hârsulescu mod Rumænien
(Sag C-374/09 P)
»Appel – Retten ikke kompetent til at pådømme en sag med påstand om annullation af nationale retters afgørelser, fordeling af skade forvoldt af nationale myndigheder og konstatering af, at disse myndigheder har udvist passivitet – appel åbenbart ugrundet«
Retspleje – søgsmål anlagt af en fysisk eller juridisk person med påstand om annullation af de nationale retters afgørelser, fordeling af skade forvoldt af nationale myndigheder og konstatering af, at disse myndigheder har udvist passivitet – Fællesskabets retsinstanser inkompetente (art. 225 EF ff. og art. 140 A EA ff.; statutten for Domstolen, art. 51; Domstolens procesreglement, art. 119) (jf. præmis 7-9 og 12)
Angående
Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Sjette Afdeling) den 22. juli 2009 i sag T-234/09, Constantin Hârsulescu mod Rumænien, hvorved Retten erklærede sig inkompetent til at behandle det af sagsøgeren anlagte søgsmål med påstand om ophævelse af to domme afsagt af nationale retter samt om erstatning og renter – indsigelse mod beregningsmetoden for ret til pension – Rettens manglende kompetence.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Constantin Hârsulescu bærer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy