Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 10. juni 2010 – Thomson Sales Europe mod Kommissionen
(Sag C-498/09 P)
»Appel – toldkodeks – eftergivelse af told – fritagelse for efteropkrævning – antidumpingtold – manglende åbenbar uagtsomhed – kompliceret lovgivning – erhvervserfaring – aktørens omhu – farvefjernsyn fremstillet i Thailand – anfægtelige retsakter«
1. Appel – anbringender – anbringender og argumenter, som blot gentager det for Retten påberåbte – afvisning [art. 256 stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 81-84)
2. De Europæiske Fællesskabers egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 239, nr. 710/95, nr. 2584/98 og nr. 1531/2002; Kommissionens forordning nr. 2454/93 og nr. 2376/94) (jf. præmis 99-103, 107-109, 114, 115 og 118-135)
3. Retspleje – bevisoptagelse – Rettens skønsbeføjelser [Rettens procesreglement, art. 64, stk. 3, litra d)] (jf. præmis 137 og 138)
Angående
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 29. september 2009 i de forenede sager T-225/07 og T-364/07, Thomson Sales Europe mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for sagsøgerens påstand om annullation af Kommissionens beslutning REM nr. 03/05 af 7. maj 2007, hvori det over for de franske myndigheder fastslås, at det ikke var berettiget at fritage de farvefjernsynsmodtagere fremstillet i Thailand, der var omfattet af deres anmodning af 14. september 2005, for importafgifter, samt om annullation af Kommissionens skrivelse af 20. juli 2007, som ikke bekræfter en ret til fritagelse for efteropkrævning af importafgifter for disse apparater – procedure for anmodninger om fritagelse for afgifter fremsat på grundlag af toldkodeksens artikel 239 samt for anmodninger om fritagelse for efteropkrævning af nævnte afgifter på grundlag af toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b) – manglende overholdelse af retten til forsvar – fejl ved den retlige kvalifikation af de faktiske omstændigheder.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Thomson Sales Europe betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy