10.10.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 244/16
Sag anlagt den 30. juli 2009 — Da Silva Pinto Branco mod Domstolen
(Sag F-52/09)
2009/C 244/27
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Delfina Da Silva Pinto Branco (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocat M. Erniquin)
Sagsøgt: De Europæiske Fællesskabers Domstol
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Først en påstand om annullation af afgørelsen om at afskedige sagsøgeren. Dernæst en påstand om, at hun fastansættes eller, subsidiært genindsættes i sin funktion som tjenestemand på prøve, og endelig en påstand om betaling af et beløb i erstatning for den ikke-økonomiske skade, som hun har lidt.
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 24. oktober 2008 om afskedigelse, af Bedømmelsesudvalgets udtalelse af 8. oktober 2008, samt af de to udtalelser ved prøvetidens udløb, der er udarbejdet af bedømmeren, og som er dateret henholdsvis den 22. februar 2008 og den 10. juni 2008, samt af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 18. april 2008 om at forlænge sagsøgerens prøvetid.
—
Sagsøgeren fastansættes med virkning fra den 1. marts 2008, og det fastslås, at hun har ret til en godtgørelse svarende til forskellen mellem den løn, hun ville have oppebåret, såfremt hun var blevet fastansat den 1. marts 2008, og det vederlag, som hun rent faktisk har oppebåret fra den pågældende dato, og indtil der afsiges dom i denne sag. Subsidiært, genindsættes sagsøgeren i sin funktion som tjenestemand på prøve, enten i den tjeneste, hvor hun var før sin afskedigelse, eller i en anden tjeneste ved institutionen, således, at hun dér kan påbegynde en ny prøvetid.
—
Domstolen tilpligtes at betale hende et beløb i erstatning for den ikke-økonomiske skade, som hun har lidt, hvilken erstatning kan opgøres til 5 000 EUR
—
De Europæiske Fællesskabers Domstol tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy