30.1.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 24/82
Sag anlagt den 20. november 2009 — Whitehead mod Den Europæiske Centralbank
(Sag F-98/09)
2010/C 24/157
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Sarah Whitehead (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved lawyers L. Levi og M. Vandenbussche)
Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Prøvelse af afgørelsen af 8. januar 2009, hvorved sagsøgeren fik tildelt en lønforhøjelse på 2 point inden for rammerne af Annual Salary and Bonus Review (ASBR) for 2008, som hun modtog den 15. januar 2009, samt af lønseddelen af 15. januar 2009, hvorved denne afgørelse blev gennemført
Sagsøgerens påstande
—
Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 8. januar 2009 om sagsøgerens ASBR for 2008, som hun fik tilstillet den 13. eller den 14. januar 2009 (under hendes fravær), annulleres.
—
Sagsøgerens lønseddel af 15. januar 2009, hvorved denne afgørelse blev gennemført, annulleres.
—
Som følge heraf tilpligtes ECB at betale hende et beløb svarende til forskellen mellem den anfægtede ASBR for 2008 og den ASBR, som hun skulle have haft, pr. 15. januar 2009 indtil effektiv betaling sker med tillæg af morarenter beregnet efter ECB’s vejledende udlånsrente i den pågældende periode forhøjet med tre procentpoint.
—
Såfremt det skulle være forbundet med betydelige vanskeligheder at tilrettelægge en ny ASBR for 2008, tilpligtes ECB at tildele sagsøgeren tre point som kompensation for den lidte skade.
—
Under alle omstændigheder tilpligtes ECB at betale en erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt, hvilken erstatning efter billighed kan opgøres til 10 000 EUR.
—
Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy