13.2.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 37/52
Sag anlagt den 23. december 2009 — Séverine Scheefer mod Parlamentet
(Sag F-105/09)
2010/C 37/82
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Séverine Scheefer (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocat R. Adam)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelser om afslag på at konvertere sagsøgerens ansættelseskontrakt som midlertidigt ansat til en kontrakt på ubestemt tid i medfør af ansættelsesvilkårenes artikel 8, stk. 1. Desuden påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren har lidt
Sagsøgerens påstande
—
Europa-Parlamentets afgørelse af 12. februar 2009 annulleres.
—
Europa- Parlamentets afgørelse af 12. oktober 2009 annulleres.
—
Kvalificeringen af den oprindelige kontrakt samt dens udløbsdato den 31. marts 2009 annulleres.
—
Følgelig konverteres sagsøgerens ansættelseskontrakt til en kontrakt på ubestemt tid.
—
Den skade, som sagsøgeren har lidt som følge af Europa-Parlamentets adfærd erstattes.
—
Subsidiært, og hvis Retten mod forventning skulle nå til den konklusion, at ansættelsesforholdet var ophørt på trods af konverteringen til et ansættelsesforhold på ubestemt tid, tilkendes erstatning for retsstridig opsigelse af kontrakten.
—
Mere subsidiært, og hvis Retten mod forventning skulle nå til den konklusion, at en konvertering ikke er mulig, tilkendes erstatning for den skade, sagsøgeren har lidt som følge af Europa-Parlamentets ansvarspådragende adfærd.
—
Sagsøgeren forbeholder sig alle øvrige rettigheder, retsmidler, anbringender og søgsmålsmuligheder, og navnlig tilpligtes Europa-Parlamentet at betale erstatning i forbindelse med den lidte skade.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy