20.11.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 317/30
Rettens dom af 7. oktober 2010 — Kommissionen mod Gal-Or
(Sag T-136/09) (1)
(Voldgiftsbestemmelse - kontrakt om finansiel støtte indgået som led i et særprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for ikke-nuklear energi - misligholdelse af kontrakten - tilbagebetaling af de forudbetalte beløb - morarenter - proceduren for afsigelse af udeblivelsesdom)
2010/C 317/54
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. M. Rouchaud-Joët og F. Mirza, som befuldmægtigede, først bistået af advokaterne B. Katan og M. van der Woude, derefter af advokat B. Katan)
Sagsøgt: Benjamin Gal-Or (Jupiter, Florida, De Forenede Stater)
Sagens genstand
Søgsmål i henhold til en voldgiftsklausul med påstand om, at Benjamin Gal-Or tilpligtes at tilbagebetale det beløb på 205 611 EUR, som Kommissionen har udbetalt ham i forbindelse med kontrakt nr. IN/0042/97, med tillæg af morarenter, og ligeledes betaling af morarenter af et beløb på 9 231,25 EUR, som udgør omkostningerne i en sag, der er indledt af Benjamin Gal-Or mod Kommissionen for de nederlandske domstole.
Konklusion
1)
Benjamin Gal-Or betaler Europa-Kommissionen 205 611 EUR i henhold til hovedsagen med tillæg af renter efter nedennævnte satser:
—
2,75 % fra 2. marts 2003
—
2,50 % fra 7. marts 2003
—
2,00 % fra 6. juni 2003
—
2,25 % fra 6. december 2005
—
2,50 % fra 8. marts 2006
—
2,75 % fra 15. juni 2006
—
3,00 % fra 9. august 2006
—
3,25 % fra 11. oktober 2006
—
3,50 % fra 13. december 2006
—
3,75 % fra 14. marts 2007
—
4,00 % fra 13. juni 2007
—
4,25 % fra 9. juli 2008
—
3,75 % fra 15. oktober 2008
—
3,25 % fra 12. november 2008
—
2,50 % fra 10. december 2008
—
2,00 % fra 21. januar 2009
—
1,50 % fra 11. marts 2009
—
1,25 % fra 8. april 2009
—
1,00 % fra 13. maj 2009.
2)
I øvrigt frifindes sagsøgte.
3)
Benjamin Gal-Or betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 141 af 20.6.2009.
Full & Egal Universal Law Academy