Rettens dom (Første Afdeling) af 23. februar 2010 –
Özdemir mod KHIM – Aktieselskabet af 21. november 2001 (James Jones)
(Sag T-11/09)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om James Jones som EF-ordmærke – det ældre EF-ordmærke JACK & JONES – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009]«
EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 21 og 38)
Angående
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 3. november 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (sag R 858/2007-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Aktieselskabet af 21. november 2001 og Rahmi Özdemir.
Oplysninger vedrørende sagen
Ansøger om EF-varemærket:
Rahmi Özdemir
Det omhandlede EF-varemærke:
Ordmærket »James Jones« for varer i klasse 25
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Aktieselskabet af 21. november 2001
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
EF-varemærkeregistrering nr. 1107747 af ordmærket JACK & JONES for varer i klasse 3, 18 og 25; det i Det Forenede Kongerige under nr. 2063437 registrerede ordmærke JACK & JONES for varer i klasse 25; det i Beneluxlandene under nr. 474622 registrerede ordmærke JACK & JONES for varer i klasse 25; det i Danmark under nr. VR 199006569 registrerede ordmærke JACK & JONES for varer i klasse 25
Indsigelsesafdelingens afgørelse:
Indsigelsen taget til følge for alle de anfægtede varer
Appelkammerets afgørelse:
Afslag på klagen
Konklusion
1) Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.
2) Rahmi Özdemir betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy