Rettens dom (Anden Afdeling) af 9. marts 2010 – Euro-Information mod KHIM (EURO AUTOMATIC CASH)
(Sag T-15/09)
»EF-varemærker – ansøgning om EURO AUTOMATIC CASH som EF-ordmærke – absolutte registreringshindringer – manglende fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009] – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009]«
EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares egenskaber [Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 32, 37 og 44)
Angående
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. november 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 70/2006-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket EURO AUTOMATIC CASH som EF-varemærke.
Oplysninger vedrørende sagen
Ansøger om EF-varemærket:
Européenne de traitement de l’Information (Euro-Information)
Det omhandlede EF-varemærke:
Ordmærket EURO AUTOMATIC CASH for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 36, 37, 38 og 42 – ansøgning nr. 4114864
Undersøgerens afgørelse:
Afslag på registreringsansøgningen
Appelkammerets afgørelse:
Afvisning af klagen
Konklusion
1)
Afgørelse truffet den 18. november 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 70/2006-4) annulleres.
2)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) betaler fire femtedele af de af parterne afholdte omkostninger for Retten.
3)
Européenne de traitement de l’information (Euro-Information) betaler en femtedel af de af parterne afholdte omkostninger for Retten.
4)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) betaler de for sagen for Harmoniseringskontorets appelkammer nødvendige omkostninger, som Européenne de traitement de l’information (Euro-Information) har afholdt.
Full & Egal Universal Law Academy