Rettens dom (Tredje Afdeling) af 24. maj 2011 – ancotel mod KHIM – Acotel (ancotel.)
(Sag T-408/09)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket ancotel – det ældre EF-figurmærke ACOTEL – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 – relevant kundekreds«
EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – vurdering af risikoen for forveksling – fastlæggelse af den relevante kundekreds [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 37-39)
Angående
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 19. juni 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1385/2008-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Acotel SpA og ancotel GmbH.
Oplysninger vedrørende sagen
Ansøger om EF-varemærket:
ancotel GmbH
Det omhandlede EF-varemærke:
Figurmærket ancotel for tjenesteydelser i klasse 35 og 38 – registreringsansøgning nr. 3314424
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Acotel SpA
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Særligt det italienske figurmærke nr. 643751 og EF-figurmærket nr. 1442268 ACOTEL for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 38
Indsigelsesafdelingens afgørelse:
Delvis medhold i indsigelsen
Appelkammerets afgørelse:
Afslag på klagen
Konklusion
1)
Afgørelsen truffet den 19. juni 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1385/2008-1) annulleres.
2)
Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler ancotel GmbH’s omkostninger.
3)
Acotel SpA bærer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy