1.5.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 102/21
Sag anlagt den 16. februar 2009 — Meica mod KHIM — Bösinger Fleischwaren (Schinken King)
(Sag T-61/09)
2009/C 102/33
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: Meica Ammerländische Fleischwarenfabrik Fritz Meinen GmbH & Co. KG (Edewecht, Tyskland) (ved Rechtsanwalt S. Russlies)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Bösinger Fleischwaren GmbH (Bösingen, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 11. december 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1049/2007-1) annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Bösinger Fleischwaren GmbH
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »Schinken King« for varer i klasse 29 og 30 (ansøgning nr. 3 720 968)
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Meica Ammerländische Fleischwarenfabrik Fritz Meinen GmbH & Co. KG
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-ordmærket »Curry King« (EF-varemærke nr. 2 885 077) for varer i klasse 30 og de tyske ordmærker »Curry King« (nr. 399 02 969.9) og »King« (nr. 304 04 434.2) for varer i klasse 29 og 30
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen ikke taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b) i forordning (EF) nr. 40/94 (1), da der er risiko for forveksling eller i det mindste risiko for association mellem de omhandlede varemærker, og af artikel 74, stk. 1, andet punktum, da afgørelsen ikke er begrundet.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy