6.6.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 129/15
Sag anlagt den 4. marts 2009 — Tyskland mod Kommissionen
(Sag T-97/09)
2009/C 129/26
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma, som befuldmægtiget, bistået af Rechtsanwalt C. von Donat)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens beslutning K(2008) 8465 endelig udg. af 19. december 2008 om nedsættelse af støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til et operationelt program i mål 1-regionen delstaten Sachsen i Forbundsrepublikken Tyskland (1994-1999) tildelt i henhold til Kommissionens beslutning K(94) 1939/4 af 5. august 1994, Kommissionens beslutning K(94) 2273/4 af 22. august 1994 og Kommissionens beslutning K(94) 1425 af 6. september 1994, annulleres.
—
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 8465 endelig udg. af 19. december 2008, hvorved der blev foretaget nedsættelse af den af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til tre operationelle programmer i mål 1-regionen delstaten Sachsen i Forbundsrepublikken Tyskland (1994-1999) tildelte finansielle støtte.
Sagsøgeren har gjort følgende anbringender gældende til støtte for søgsmålet.
Der foreligger for det første intet retsgrundlag for fastsættelsen af og ekstrapoleringen fra finansielle korrektioner under gennemførelsesperioden 1994-1999.
Den anfægtede beslutning er for det andet i strid med artikel 24, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 4253/88 (1), eftersom forudsætningerne for at foretage nedsættelse ikke forelå.
Kommissionen har særlig misforstået begrebet »uregelmæssighed« og foretaget en urigtig gengivelse af flere af sagens væsentlige omstændigheder. Antagelsen om, at der foreligger systematiske fejl ved forvaltningen og kontrollen, er støttet på en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder.
Sagsøgeren har subsidiært gjort gældende, at Kommissionen ikke har udøvet sin skønsbeføjelse i henhold til artikel 24, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 4253/88. De fastsatte korrektioner er uforholdsmæssige og ekstrapoleringen er urigtigt foretaget.
Sagsøgeren har endvidere anført, at den anfægtede beslutning var utilstrækkeligt begrundet. Rationalet bag og begrundelsen for størrelsen af de foretagne fastsættelser kan ikke forklare sidstnævnte.
Sagsøgeren har afslutningsvis gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat partnerskabsprincippet, idet den efter ved en tidligere forvaltningsafgørelse at have bekræftet funktionsdueligheden af forvaltnings- og kontrolsystemerne har støttet den anfægtede beslutning på systematiske mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemet.
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19.12.1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter (EFT L 374, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy