6.6.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 129/16
Sag anlagt den 16. marts 2009 — Ravensburger mod KHIM — Educa Borras (MEMORY)
(Sag T-108/09)
2009/C 129/27
Stævningen er affattet på: engelsk
Parter
Sagsøger: Ravensburger AG (Ravensburg, Tyskland) (ved lawyer og solicitor R. Kunze samt lawyer G. Würtenberger)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Educa Borras S.A. (Sant Quirze del Valles, Spanien)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 8. januar 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 305/2008-2) annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »MEMORY« for varer i klasse 9 og 28
Indehaver af EF-varemærket: Ravensburger AG
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Educa Borras S.A.
Annullationsafdelingens afgørelse: Det omhandlede EF-varemærke erklæret ugyldigt
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), sammenholdt med artikel 51, stk. 1, litra a), i Rådets forordning nr. 40/94, da appelkammeret med urette anså, at ordet »memory« på tidspunktet for ugyldighedssagen var beskrivende og manglede fornødent særpræg, hvorved det med urette ignorerede den omstændighed, at der kun kan tages hensyn til disse forhold, således som de blev blevet fremlagt på tidspunktet for registreringen af det omhandlede varemærke. Tilsidesættelse artikel 7, stk. 1, litra b) og c), sammenholdt med artikel 51, stk. 1, litra a), i Rådets forordning nr. 40/94, da appelkammeret med urette anså, at ordet »memory« var beskrivende, hvilket alene skete på grundlag af to tilfælde af brug inden for Det Europæiske Fællesskab, og uden i øvrigt at fastslå, hvorvidt disse tilfælde antyder en beskrivende brug, og det tog dermed ikke hensyn til den langvarige uanfægtede brug af det pågældende registrerede varemærke for spil i forbindelse med en konkurrencepræget, forbrugerorienteret markedsføring. Appelkammeret lod med urette ubekræftede kilder fra lande uden for Den Europæiske Union ligge til grund for sin konklusion om, at det omhandlede registrerede varemærke var beskrivende og ikke havde fornødent særpræg. Tilsidesættelse af artikel 75 i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret begik en fejl, da det afslog sagsøgerens anmodning om mundtlig forhandling.
Full & Egal Universal Law Academy