4.7.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 153/41
Appel iværksat den 8. april 2009 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 29. januar 2009 af Personaleretten i sag F-98/07, Petrilli mod Kommissionen
(Sag T-143/09 P)
2009/C 153/80
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Martin og B. Eggers, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: Nicole Petrilli (Woluwé-Saint-Étienne, Belgien)
Appellantens påstande
—
Dom afsagt af Personaleretten den 29. januar 2009 i sag F-98/07, Petrilli, ophæves, og
—
Hver af parterne tilpligtes at afholde sine egne omkostninger for førsteinstansen og for appelinstansen
Anbringender og væsentligste argumenter
Ved denne appel har Kommissionen nedlagt påstand om ophævelse af dom afsagt af Personaleretten den 29. januar 2009 i sag F-98/07, Petrilli mod Kommissionen, hvorved retten annullerede Kommissionens afslag af 20. juli 2007 på at forlænge indstævntes kontrakt som kontraktansat til varetagelse af hjælpefunktioner.
Til støtte for appellen har Kommissionen fremsat følgende tre anbringender:
—
Personaleretten burde efter Kommissionens opfattelse have afvist søgsmålet henset til den omstændighed, at den annullerede afgørelse ikke indeholder nogen reel og dybtgående fornyet gennemgang af indstævntes personlige situation
—
Personaleretten begik en retlig fejl, da den fastslog, at seksårsregelen i Kommissionens beslutning af 28. april 2004 vedrørende den maksimale periode for benyttelse af ikke-permanent personale i Kommissionens tjenestegrene (1) er i strid med artikel 88 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne
—
Personaleretten begik en retlig fejl, da den fastslog, at den omstændighed alene, at seksårsregelen er ugyldig, er tilstrækkelig til, at Kommissionen ifalder ansvar uden for kontrakt uden derudover at efterprøve, om Kommissionen åbenbart og groft tilsidesatte sin vide beføjelse til at bedømme, hvad der er i tjenestens interesse, derved at den ikke forlængede indstævntes kontrakt.
(1) Offentliggjort i Administrative meddelelser nr. 75-2004 af 24. juni 2004.
Full & Egal Universal Law Academy