15.8.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 193/32
Sag anlagt den 30. juni 2009 — Caixa Geral de Depósitos mod KHIM — Caixa d'Estalvis i Pensions de Barcelona (»la Caixa«)
(Sag T-255/09)
2009/C 193/51
Stævningen er affattet på spansk
Parter
Sagsøger: Caixa Geral de Depósitos S.A. (Lissabon, Portugal) (ved abogados F. de la Rosa og M. Lobato García-Miján)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Caixa d’Estalvis i Pensions de Barcelona (Barcelona, Spanien)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 24. marts 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (EF) annulleres.
—
Subsidiært, den af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tidligere trufne afgørelse af 24.marts 2009 i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (EF) annulleres.
—
Harmoniseringskontoret og i givet fald intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: CAIXA D’ESTALVIS I PENSIONS DE BARCELONA
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, som indeholder ordbestanddelen »la Caixa« (ansøgning nr. 4 685 145) for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 36, 38 og 45
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: CAIXA GERAL DE DEPOSITOS S.A.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Forskellige portugisiske ordmærker, som foran indeholder ordet »caixa« (nr. 357 311, 261 198, 268 466, 302 708, 303 290, 325 155, 325 156, 325 224, 330 542 og 342 311), for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 36, og det portugisiske figurmærke (nr. 357 310), som indeholder ordet »caixa«, for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 36
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist medhold i indsigelsen
Appelkammerets afgørelse: Klagen taget til følge og den indklagede afgørelse annulleret
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 2007/2009 om EF-varemærker og subsidiært af artikel 7, stk. 1, litra b), i samme forordning.
Full & Egal Universal Law Academy