10.10.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 244/15
Sag anlagt den 11. august 2009 — Google mod KHIM — (ANDROID)
(Sag T-316/09)
2009/C 244/25
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Google, Inc. (Mountain View, De Forenede Stater) (ved lawyers A. Bognár og M. Kinkeldey)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 26. maj 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1622/2008-2) annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Subsidiært
—
Afgørelse truffet den 26. maj 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1622/2008-2) annulleres for så vidt angår varerne »computer hardware og computer software til brug i forbindelse med mobile komponenter, navnlig cellulare telefoner, mobiltelefoner, smart phones og håndholdte computere [personal digital assistants] (PDA’er)«.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Subsidiært
—
Afgørelse truffet den 26. maj 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1622/2008-2) annulleres og sagen hjemvises til KHIM med henblik på yderligere undersøgelse af listen over varerne »computer hardware og computer software til brug i forbindelse med mobile komponenter, navnlig cellulare telefoner, mobiltelefoner, smart phones og håndholdte computere [personal digital assistants] (PDA’er)«.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »ANDROID« for varer i klasse 9
Undersøgerens afgørelse: Afslag på anmodningen om et EF-varemærke
Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c) i Rådets forordning nr. 207/2009, da appelkammeret med urette fandt, at det ansøgte varemærke var beskrivende for de omhandlede varer og derfor ikke kunne registreres. Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, da appelkammeret har begået en fejl ved afgørelsen af, om denne bestemmelse finder anvendelse, ved ikke at undersøge opfattelsen hos den engelsktalende kundekreds.
Full & Egal Universal Law Academy