7.11.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 267/81
Sag anlagt den 17. september 2009 — Michalakopoulou Ktimatiki Touristiki mod KHIM — Free (FREE)
(Sag T-365/09)
2009/C 267/144
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Michalakopoulou Ktimatiki Touristiki AE (Athen, Grækenland) (ved lawyers A. Koliothomas og K. Papadiamantis)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Free SAS (Paris, Frankrig)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 11. juni 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1346/2008-1) annulleres.
—
Indsigelsen forkastes.
—
Sagsøgeren tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten i Første Instans.
—
Den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for appelkammeret.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Michalakopoulou Ktimatiki Touristiki AE
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »FREE« for varer i klasse 16
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Free SAS
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Fransk varemærkeregistrering af ordmærket »FREE« for tjenesteydelser i klasse 38; fransk varemærkeregistrering af figurmærket »FREE — LA LIBERTÉ N’A PAS DE PRIX« for tjenesteydelser i klasse 35 og 38
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet
Appelkammerets afgørelse: Indsigelsesafdelingens afgørelse annulleret og EF-varemærkeansøgningen afslået i dens helhed
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, da appelkammeret med urette fandt, at der var risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker; tilsidesættelse af artikel 75 i Rådets forordning nr. 207/2009, da appelkammeret ikke angav begrundelsen for sin vurdering af, at de varer i klasse 16, der er omfattet af det omhandlede EF-varemærke, og de tjenesteydelser i klasse 38, der er omfattet af det ældre varemærke, er af lignende art.
Full & Egal Universal Law Academy