5.12.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 297/33
Sag anlagt den 16. oktober 2009 — Poslovni Sistem Mercator mod KHIM — Mercator Multihull (MERCATOR STUDIOS)
(Sag T-417/09)
2009/C 297/50
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Poslovni Sistem Mercator, d.d. (Ljubljana, Slovenien) (ved lawyers M. Curell Aguila og J. Güell Serra)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Mercator Multihull, Inc. (Vancouver, Canada)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 16. juli 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1031/2008-1) annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Mercator Multihull, Inc.
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »MERCATOR STUDIOS« for varer i klasse 42
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Poslovni Sistem Mercator, d.d.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den slovenske varemærkeregistrering af figurmærket »Mercator« for tjenesteydelser i klasse 35, 36, 39, 41 og 42 og for varer i klasse 1-6, 8-11 og 13-34; den slovenske varemærkeregistrering af figurmærkerne »Mercator Slovenska Košarica« for varer og tjenesteydelser i klasse 1-6, 8-11, 13-34, 39, 41, 43 og 44; de internationale registreringer af varemærket »Mercator« for varer i klasse 1-6, 8-11, 13, 14, 16-18, 20-33 og for tjenesteydelser i klasse 36, 41 og 42
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 207/2009), idet appelkammeret undlod at foretage en helhedsvurdering af de relevante forhold og i stedet forkastede indsigelsen på grundlag af, at tjenesteydelserne er af forskellig art, og idet appelkammeret anlagde en forkert vurdering af indsigelsesgrunden, som byggede på sidstnævnte bestemmelse.
Full & Egal Universal Law Academy