30.1.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 24/58
Sag anlagt den 16. november 2009 — CheapFlights International mod KHIM — Cheapflights (Cheapflights)
(Sag T-461/09)
2010/C 24/104
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: CheapFlights International Ltd (Ballybofey, Irland) (ved Lawyers H. Hartwig og A. von Mühlendahl)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Cheapflights Ltd (London, Det Forenede Kongerige)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 31. august 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1607/2007-4) annulleres.
—
Den af Cheapflights Ltd for appelkammeret rejste klage til prøvelse af afgørelse truffet den 22. juni 2007 af Indsigelsesafdelingen (sag B 849 150) afvises.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret.
—
Cheapflights Ltd tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger ved appelkammeret, hvis selskabet bliver intervenient i den foreliggende sag.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Cheapflights Ltd
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »Cheapflights« i sort og hvidt for tjenesteydelser i klasse 38, 39, 41, 42, 43 og 44
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: CheapFlights International Ltd
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den irske varemærkeregistrering af figurmærket »CheapFlights«n i farver for tjenesteydelser i klasse 35, 36, 38, 39, 41, 42, 43 og 44; den irske varemærkeansøgning om ordmærket »CHEAPFLIGHTS« for tjenesteydelser i klasse 35, 39 og 43; den irske varemærkeregistrering af ordmærket »CHEAPFLIGHTS« for tjenesteydelser i klasse 38, 41, 42 og 44; den irske varemærkeregistrering af figurmærket »CheapF« for tjenesteydelser i klasse 35, 39, 41, 42 og 43; den internationale varemærkeregistrering af figurmærket »CheapFlights« for tjenesteydelser i klasse 35, 38, 39 og 42
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge i sin helhed
Appelkammerets afgørelse: Den anfægtede afgørelse annulleret og indsigelsen forkastet i sin helhed
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret med urette anså, at der ikke mellem de omtvistede varemærker var risiko for forveksling.
Full & Egal Universal Law Academy