27.2.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 51/44
Sag anlagt den 24. december 2009 — Meredith mod KHIM (BETTER HOMES AND GARDENS)
(Sag T-524/09)
2010/C 51/81
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Meredith Corporation (Des Moines, De Forenede Stater) (ved solicitors R.N. Furneaux og E.A. Hardcastle)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 23. september 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 517/2009-2) annulleres, for så vidt som appelkammeret afslog ansøgningen om det omhandlede EF-varemærke for tjenesteydelser i klasse 36, således at ansøgningen for disse tjenesteydelser imødekommes.
—
Sagsøgeren gives medhold.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, såfremt det bestrider disse, og dets krav afvises.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »BETTER HOMES AND GARDENS« for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 35 og 36
Undersøgerens afgørelse: Delvis afslag på ansøgningen om EF-varemærket
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt undlod at anvende det korrekte kriterium ved vurderingen af, hvorvidt et varemærke mangler fornødent særpræg, der kan adskille de varer og tjenesteydelser, der søges registreret.
Full & Egal Universal Law Academy