26.5.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 151/3
Domstolens dom (Første Afdeling) af 29. marts 2012 — Staatssecretaris van Justitie mod Tayfun Kahveci (sag C-7/10) og Osman Inan (sag C-9/10) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)
(Forenede sager C-7/10 og 9/10) (1)
(Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - opholdsret - familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, der har opnået statsborgerskab - bevarelse af tyrkisk statsborgerskab - tidspunkt for naturalisering)
2012/C 151/04
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Staatssecretaris van Justitie
Sagsøgte: Tayfun Kahveci (sag C-7/10) og Osman Inan (sag C-9/10)
Sagens genstand
Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Raad van State — fortolkning af artikel 7 i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen vedtaget af det associeringsråd, der blev oprettet ved associeringsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet — opholdsret for familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, der har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat — familiemedlemmer til en naturaliseret tyrkisk statsborger, der har bevaret sit tyrkiske statsborgerskab — tidspunkt for naturalisering
Konklusion
Artikel 7 i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen, som er vedtaget af det associeringsråd, der er oprettet ved associeringsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, skal fortolkes således, at familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, der har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, fortsat kan påberåbe sig denne bestemmelse, når arbejdstageren har erhvervet statsborgerskab i værtsmedlemsstaten og samtidig har bevaret det tyrkiske statsborgerskab.
(1) EUT C 63 af 13.3.2010.
Full & Egal Universal Law Academy