10.9.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 269/9
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 21. juli 2011 — Nickel Institute mod Secretary of State for Work and Pensions (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court) — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-14/10) (1)
(Miljø og beskyttelse af menneskers sundhed - direktiv 67/548/EØF - forordning (EF) nr. 1272/2008 - klassificeringen af nikkelkarbonat, nikkelhydroxider og flere grupperede nikkelforbindelser som farlige stoffer - gyldigheden af direktiv 2008/58/EF og 2009/2/EF samt af forordning (EF) nr. 790/2009 - tilpasning af disse klassificeringer til den tekniske og videnskabelige udvikling - gyldighed - metoder til vurdering af stoffers iboende egenskaber - åbenbart urigtigt skøn - hjemmel - begrundelsespligt)
2011/C 269/14
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Nickel Institute
Sagsøgt: Secretary of State for Work and Pensions
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court) — gyldigheden, for så vidt angår reklassificeringen af nikkelkarbonat som kræftfremkaldende stof, af Kommissionens direktiv 2008/58/EF af 21. august 2008 om ændring med henblik på den 30. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EFT 1967, s. 211) og af Kommissionens forordning (EF) nr. 790/2009 af 10. august 2009 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (EUT L 235, s. 1) — utilstrækkelig vurdering af de iboende egenskaber i nikkelkarbonater i forhold til kravene i bilag VI til direktiv 67/548/EØF
Konklusion
Gennemgangen af de præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af dels Kommissionens direktiv 2008/58/EF af 21. august 2008 om ændring med henblik på den 30. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer, eller af Kommissionens direktiv 2009/2/EF af 15. januar 2009 om 31. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer, dels Kommissionens forordning (EF) nr. 790/2009 af 10. august 2009 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, for så vidt som disse direktiver og denne forordning har klassificeret stoffer såsom visse nikkelkarbonater, nikkelhydroxider og andre af de i hovedsagen omhandlede grupperede nikkelforbindelser som kræftfremkaldende for mennesker i kategori 1, som mutagene i kategori 3, og som reproduktionstoksiske i kategori 2.
(1) EUT C 63 af 13.3.2010.
Full & Egal Universal Law Academy