2.4.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 103/9
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 10. februar 2011 — Lotta Andersson mod Staten genom Kronofogdemyndigheten i Jönköping, Tillsynsmyndigheten (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Linköpings tingsrätt — Sverige)
(Sag C-30/10) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 80/987/EØF - artikel 10, litra c) - nationale bestemmelser - garanti for betaling af arbejdstageres tilgodehavender - personer, der mindre end seks måneder før konkursbegæringen vedrørende den virksomhed, hvor de er ansat, har ejet en væsentlig andel af virksomheden og har haft betydelig indflydelse på dens drift, er ikke omfattet)
2011/C 103/13
Processprog: svensk
Den forelæggende ret
Linköpings tingsrätt
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Lotta Andersson
Sagsøgt: Staten genom Kronofogdemyndigheten i Jönköping, Tillsynsmyndigheten
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Linköpings tingsrätt — fortolkning af artikel 10, litra c), i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, som ændret ved direktiv 2002/74/EF — national lovgivning, hvorefter kredsen af arbejdstagere, som har ret til løngaranti for ubetalte krav, ikke omfatter personer, der mindre end seks måneder før konkursbegæringen vedrørende den virksomhed, hvor de er ansat, har ejet en væsentlig andel af virksomheden og har haft betydelig indflydelse på dens drift
Konklusion
Artikel 12, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (kodificeret udgave) skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en arbejdstager ikke er omfattet af garantien for betaling af arbejdstagernes tilgodehavender, fordi denne selv eller sammen med nære slægtninge mindre end seks måneder før virksomhedens konkursbegæring ejede en væsentlig andel af den omhandlede virksomhed og har haft betydelig indflydelse på dens drift.
(1) EUT C 100 af 17.4.2010.
Full & Egal Universal Law Academy