18.12.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 346/21
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 28. oktober 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien
(Sag C-41/10) (1)
(Traktatbrud - udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring - direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF - gensidige selskaber, der er aktive på markedet for tillægssygeforsikring - ukorrekt eller ufuldstændig gennemførelse)
2010/C 346/34
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Rozet og N. Yerrell, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved M. Jacobs og L. Van den Broeck, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrudssøgsmål — ukorrekt og ufuldstændig gennemførelse af artikel 6, 8, 15, 16 og 17 i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (EFT L 228, s. 3) og af artikel 20, 21 og 22 i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv) (EFT L 228, s. 1)
Konklusion
1)
Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, 8, 15, 16 og 17 i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002, og artikel 20-22 i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv), idet det har foretaget en ukorrekt og ufuldstændig gennemførelse af direktiv 73/239, som ændret ved direktiv 2002/13, og af direktiv 92/49.
2)
Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 80 af 27.3.2010.
Full & Egal Universal Law Academy